Gladsaxe Skytteforening



For hele familien

Skydning er en sport, der kan dyrkes af alle uanset alder, køn og fysik.

Gennem skydning opøver du evnen til at koncentrere dig, at kunne afspænde, få bedre muskelkontrol og kunne fokusere og sætte alle dine mentale ressourcer ind på ét mål.

Samtidig tilstræber vi at have et hyggeligt og godt klubliv for børn og voksne, så man glæder sig til at komme på banen og ud til stævner for at møde andre skytter.

Sikkerhed

Sikkerheden på banen og til stævner er så høj som overhovedet mulig for både voksne og børn. Alle lærer at omgås våben med respekt og omhu, så ulykker udelukkes og alle føler sig trygge på banen.

Viden om og respekt for våben er en viden som børn også har gavn af når de omgås splattergeværer, luftvåben og lign. uden for klubben.

Skydesimulator - Giver et meget realistisk billede af det korrekte sigte for pistol- og geværskydning som du vil opleve det i praksis. Prøv om du kan ramme og kom ned i klubben og se om du kan i virkeligheden.


Hvad koster det?

Alle klubbens instruktører og frivillige arbejder gratis - kontingentet dækker drift, stævnedeltagelse for børne- og juniorskytter, vedligehold af våben, baner m.m.

Man kan få en prøveskydning á 10 skud, og derefter købe yderligere serier af 24 skud, før man beslutter om man vil indmeldes i klubben.

Kontingent

Børn og juniorer:
Kontingentet er 450 kr./halvår, som dækker én ugentlig skydning á 24 skud, samt deltagelse i stævner.

Ekstra serie á 24 skud kan købes for 15,- kr.

Efter lyst, behov og plads på banen træner vi også lidt med luftgeværer 4,5 mm. Her koster en serie af 20 skud ca. 20,- kr. inkl. skiver.

Voksne:
Kontingentet er 400 kr./halvår. Patroner og skiver købes for 25,- pr. riffel-serie af 24 skud. En pistolserie á 35 skud koster 35.-kr.

Discipliner:

Vores egen bane har 6 standpladser på 15m. Om sommeren kan vi supplere med skydning på 25m, 50m og 200m på Københavns Skyttecenter på Amager.

Våben

Vi bruger våben godkendt af De Danske Skytteforeninger.

Klubben råder over geværer og pistoler, som frit kan lånes af alle medlemmer til træning og stævner.

Links

De Danske Skytteforeninger